Hver nat tilbringer du i gennemsnit 6-9 timer i din seng. Derfor er det vigtigt, at du har en seng, som du kan sove trygt i. I fremstillingen af Nexus senge er der fokus på dette. Du får en seng, der er fri for kemikalier og farlige restprodukter fra produktionen. Alle tekstilerne er desuden OEKO-TEX certificerede, intet af træet er imprægneret og limen er Svane-mærket.
Komfortable senge hvor alle kan ligge godt
Med en seng fra Nexus får du lækker, håndlavet kvalitet med mange individuelle tilpasningsmuligheder. Blød, fast, smal, bred eller midt imellem? Uanset dine behov og ønsker, kan du sammensætte en Nexus-seng, der er den helt rigtige for dig – både fysisk og stilmæssigt.
Senge tilpasset dit liv
Ingredienserne i en god nats søvn
Skønhed kommer indefra. Også i en Nexus-seng. Det hele er bygget op om den kraftige ramme af FSC-certificeret træ, der både er slidstærkt og skåner miljøet. Oven på ligger madrassen. Det er den del af sengen, der kommer på hårdest arbejde, og derfor har vi forsynet den med ikke bare et enkelt, men to lag kvalitetsfjedre fremstillet i Danmark. Du kan få madrassen i hele fire fastheder, alt efter hvad du foretrækker.
Topmadrassen lader din krop ånde
Øverst er der topmadrassen, der er et kapitel for sig. Den er udført i 60% Øko-Tex certificeret naturlatex, der understøtter din krop og lader den ånde. Det hele er betrukket med slidstærke tekstiler, der ligeledes er Øko-Tex certificerede og fri for skadelige stoffer. Lige som resten af sengen. Til glæde for dig, for miljøet og for indeklimaet i dit soveværelse.
Gennemført fra ende til anden
En skandinavisk seng går selvfølgelig ikke på kompromis med hverken kvalitet eller design. Vores senge bygges i hånden af dygtige fagfolk i Estland på samme fabrik som nogle af verdens fineste senge. De tager sig af alt fra samling af trærammen til lægning af fjedre og montering af tekstiler. Det betyder også, at du har mulighed for at tilpasse sengens størrelse til dine behov og din magelighed.
Samme omhu gælder designet. Det er klassisk og stilrent med en finish-grad, der er gennemført til mindste detalje. For eksempel sidder alle syningerne lige over hinanden. Ingen hurtige hovsa-løsninger her.
25 års garanti - tryghed for dig
En Nexus-seng vil tage sig godt ud i mange år, fordi tekstilerne er slidstærke og håndværket er af bedste kvalitet.
Derfor kan vi uden at blinke give dig 25 års garanti på brud på sengerammer og fjedre. Motorerne i elevationsengene har markedets bedste garanti på 8 år.